Vi valgte et varmesystem med varmepumpe, pladeveksler og gennemstrømningsvandvarmer til Stårup Skole. Her fortæller vi om løsningen, overvejelserne og den enkle installation.
Valg af varmesystem er naturligvis en af de store beslutninger der skal træffes undervejs. Som altid forestiller man sig, at man ringer til en fagmand og så ved han eller hun hvad der er bedst. Som altid viser det sig, at det kan man langt fra. Der er ingen vej uden om, at sætte sig ind i stoffet, forstår fordele og ulemper og så træffe en beslutning man er har det godt med. Og det kan meget vel være, at man må vride armen om på ryggen af en håndværker for at udføre installationen for det er i hvert fald ikke det de havde anbefalet.
Efter meget snak med fagfolk, venner, google og ikke mindst hinanden havde vi fået et godt øje til en noget speciel varmeløsning der kombinere nogle elementer fra fjernvarme med en luft-til-vand-varmepumpe. Ideen er, at det kolde brugsvand varmes op af fremløbsvandet fra varmepumpen i en såkaldt pladeveksler. Den teknik kendes fra huse med fjernvarme og man opnår en meget simple løsning uden varmtvandbeholder.
Grunden til, at løsningen ikke er så udbredt blandt varmepumpe-folket er, at fremløbstemperaturen er under den temperatur der ønskes i vandhanen. For at imødekomme det problem lade men det “lunkne” brugsvand, der er opvarmet af fremløbsvandet, løbe igennem er el-drevet gennemstrømningsvandvarmer for at opvarnme vandet de sidste 8-12 grader.
At installationen er simpel fremgår af billedet nedenfor. De to kobberrør er hhv. frem- og tilbageløbet til varmepumpen. Den sorte boks er pladeveksleren og den hvide kasse på væggen er gennemstrømningsvandvarmeren. Det er alt hvad der skal til inde i huset for at håndtere koldt og varmt brugsvand.

Kombinationen af en pladeveksler, hvor enegien tages fra varmepumpen, og den rene el-opvarmning giver en løsning der er ret svær at regne på i forhold til energiforbruget.
Der er en del parametre i spil, såsom fremløbstemperatur, brugsvandstemperatur og forbrugsvaner, der har betydning for de samlede omkostninger. Det gør, at løsningen ikke kan regnes efter i sømmene og derfor har haft svært ved at komme med i det fine selskab med tilskud og undervisning til VVS’ere.
Hvis man har en meget lav fremløbstemperatur på sin gulvvarme og bruger rigtigt meget brugsvand ved 45 grader, til fx opvask, vil løsningen givet vis være ret dårlig for pengepungen. Det skyldes at brugsvandet efter pladeveksleren kun vil være 20-22 grader og derfor skal varmes op til 45 grader med ren el.
Har man derimod en fremløbstemperatur på 30 grader og bruger mest vand til at gå i bad ved ca 33 grader vil løsningen være et klogt valg.
Den slags løsninger, hvor der ikke kan sættes to streger under facit, har det svært i den etablerede struktur.
Vi forsøgte naturligvis, at finde så meget information om løsningen som muligt og fandt da også nogle fagfolk der havde erfaring med den. Og det hele starter som altid med en tegning.
Den store firkant er huset. Varmepumpen skal stå ved gavlen og forbindes via to isolerede pex-rør til to kobberrør på badeværrelset.

Der skulle bores to huller i ydervæggen (under gulvniveau) som i vores hus er den øverste del af fundamentet. Det består af beton-indstøbte granitsten på ca 40 cm tykkelse. Det var et modbydeligt arbejde at få etableret de to huller. Jeg vil undlade at gå i detaljer.

Inde i den oprindelige skolestue fik vi lirket et par gulvbrædder op så vi kunne lægge de to pex-rør ned og få dem isoleret. Også det arbejde var modbydeligt. Det skyldes at huset oprindeligt var 3 meter kortere men blev forlænget omkring 1890 for at få egen indgang til skolen og en større lærebolig. Fundamentet til den oprindelige gavle lå således der hvor vores pex-rør skulle gå. Vi fik blandt andet en 80-kilo sten løftet op mellem to strøer og trillet ud inden vi havde den fornødne plads. Jeg vil spare jer for yderligere detaljer.

På billedet nedenfor går hullet til højre under gulvet i skolestuen og er således forbundet ud til gavlen. Pex rørene bliver drejet ned langs bagsiden af badeværelset hvor de forbindes til to kobberør. Det sker i billedets venstre side.

På badeværelset kom det til at se således ud:

Og udenfor kom det til at se således ud:

Vi har endnu ikke fået sat hele systemet til da vi ikke har de gulvvarmekredse på plads som skal bruges. Vi afventer derfor at vi kommer så langt i byggeprocessen men jeg lover at opdatere bloggen når systemet er i drift og vi har fået noget erfaring med det.


Skriv et svar