Valget af nye vinduer til Stårup Skole krævede mange overvejelser om husets historie, proportioner og energiforbrug. Her følger beslutningsprocessen fra de gamle vinduer til den valgte løsning.
Humlehavens vinduer har været et omdrejningspunkt for meget snak, ønsker og ideer der løbende har udviklet sig efterhånden som det samlede projekt er skredet frem.
De vinduer der sad i huset var “nye” men misvedligeholdte og i tvivlsom kvalitet. Bundkarme og rammer var rådnet (væk) og flere af ruderne var punkteret eller kun med enkelt-lag glas. Det har således aldrig været et spørgsmål om der skulle nye vinduer til men mere hvordan de så skulle se ud.
Efterhånden som gulvet blev støbt og byggeriet af badeværelset skulle til at starte blev det nødvendigt at beslutte, hvordan vores kommende vinduer skulle se ud.
Vi fjernede en del mursten og gamle overliggere i badeværelset og kunne konstatere, at der nok har siddet nogle forskellige vinduer i forskellige højder og bredder igennem husets snart 200 års historie. Der var en masse små stumper af mursten der på sjusket vis har gjort vindueshullet smallere samt nogle tunge, grimme betonoverliggere der har taget noget af højden. Vi prøvede som altid at fjerne det hele. Det gav et vindueshul på ca. 130*160 cm. Der har nok aldrig siddet et vindue i den størrelse men nok noget der har været 100*160 og senere 130*130 og måske noget midt imellem – hvem ved.
Vores vindues-teorier var hjulpet godt på vej af en håndfuld af de oprindelige vinduer vi fandt på loftet i den ene længe. De bekræftede noget af det vi kunne se på de gamle fotos af skolen, hvor vinduerne ser både større og sprossede ud.
Efter moden overvejelse valgte vi at bryde med det “bondehus-agtige”-look og satse på vinduer i stor størrelse. For at gå all in valgte vi ikke at have dannebrogsvinduer men rammer i fuld højde men stadig med smalle sprosser. Ikke ligefrem et standardprodukt – som altid.
Som et led i beslutningsprocessen photo-shoppede vi et fantom-billede af huset med nye vinduer. Den slagt billeder er altid sjove at kigge tilbage på.
Vi afsøgte forskellige muligheder og kom omkring et par producenter samt en snedker der godt kunne levere det vi efterspurgte. Det billigste af de tilbud vi fik lød på 12.000 kr + moms pr vindue. Vi skulle bruge 15 vinduer og ville derfor lande på over 220.000 kr. Det var sådan set inden for rækkevidde men det ville koste nogle kompromisser med andre dele af huset for at få det hele til at hænge sammen. Og det var vi ikke helt vilde med.
Det efterlader som altid to muligheder. Kan det købes brugt eller kan vi selv bygge det? Brugt-markedet var hurtigt afsøgt. Men var selv-byg overhovedet en mulighed?
For at blive klogere på det må man hive lidt i sit netværk og jeg kender heldigvis en bådebygger der driver et værksted i Hundested. Han har et fantastisk kendskab til træ, træarbejde og de maskiner der skal bruges.
Jeg vil ikke sige, at han tilrådede mig at bygge mine egne vinduer men jeg vil heller ikke sige at han frarådede mig det. Om ikke andet følte jeg mig noget mere oplyst og med en god mavefornemmelse blev det besluttet, at Humlehavens vinduer skulle bygges fra bunden – af os selv.
Skriv et svar