At bygge vinduer til en gammel skole kræver både snedkermaskiner, øvelse og respekt for håndværket. Her følger processen fra den første instruktion til forsøgene i træ.
Jeg havde en ganske lang snak med ham jeg købte snedkermaskinen af. Jeg fortalte hvad jeg skulle bruge den til og så sagde han, at jeg skulle tage kontakt til en der har bygget vinduer før – for man kan ikke lære at bygge vinduer af youtube! Den sætning gjorde lidt ondt for det var ret præcist hvad jeg havde tænkt mig, altså at youtube skulle lære mig at bygge vinduer.
Imens jeg gik og funderede over hvordan jeg skulle få kontakt til en vinduesbygger fik jeg en aftale i stand med min bådebygger-ven fra Hundested. Jeg vil gerne introduceres til de forskellige maskiner, for det står hurtigt klart, at en snedkermaskine ikke spørg to gange hvis man får fingrene i den. Jeg tog en feriedag fra arbejde om min søn fik en fridag fra skolen og så kørte vi til Hundested. Udover en dejlig dag har det været yderst rart lige at få en introduktion til de vigtigste regler og principper når træ skal skæres op, høvles og forarbejdes.
Videoen nedefor viser bordfræseren der med en 18 cm lang klinge der roterer 10.000 gange i minuttet spiser træ. Husk lyd 🙂 Og pas på fingrene.
Selvom man har værktøjet og en 3D-tegning er man stadig ikke helt i mål. Man bliver nødt til at øve sig. Igen og igen. Og det gøres bedst i træ der ikke er alt for dyrt. Jeg var derfor en tur i trælasten og købte det billigste træ jeg kunne finde men som havde dimensionerne til at blive til vinduer.
For at få så meget erfaring som muligt efterhånden som prøvetræet tager form er det vigtigt, at afprøve forskellige teknikker til at løse det samme problem. På billedet nedenfor er falsen nogle steder fræset og andre steder savet. Samlingerne er hhv. skruet, dyvlet, fingertappet og den sidste er med svalehaler. Rækkefølgen af arbejdsgange kan også være vigtigt så det er en god ide at have papir og blyant ved hånden så man kan notere hvad der går godt og hvad der går dårligt.
Når man hele tiden afprøver forskellige ting bruger man naturligvis ganske meget tid på at tænke sig om og at indstille maskiner men stille og roligt tager det alligevel form.
Den yderste ramme var den del af vinduet der er sværrest. Der er en del detaljer og samlinger og hvis man ikke finder en metode til at få et rent og ensartet resultat kommer det hele til at være skævt og se sjusket ud.
I forbindelse med sprosserne er der nogle snit som er vanskeligt at få maskinen til og så må man opfinde nogle hjælpeværtøjer der kan sikre et ensartet resultet.
Nedenfor ses en ramme med de vandrette sprosser sat i.
Efter de lodrete sprosser var på plads kunne der lægges glads i de små rum. Det var god øvelse i glasskæreri og arbejde med linoliekit. Man skal huske at bestille hængsler til både højre og venstre side – men den slags kommer med øvelsen 🙂
Når man er færdig med det første prøve-vindue gennemgår man det og tilretter designet og tænker lidt over om nogle af de svære ting kan gøres lidt lettere. Og her indtræffer miraklet! Der var en nabo forbi og jeg viste naturligvis stolt mit prøve-vindue frem. Så siger han: Du skal tale med min far. Han er pensioneret med har bygget vinduer og døre hele sit liv! Således fik jeg kontakt til en vinduesbygger og det tog ikke mange dage før han vi inviteret på kaffe.
Efter en grundig gennemgang af en ikke så lidt imponeret vinduesbygger blev designet forbedret noget. Der kom styr på listetyper, hængsler, rumpestabler og meget andet godt. Dimentioneringen af rammerne, både den inderste og den yderste, kom også under lup.
Med noget mere ro i maven startede jeg forfra med prøve-vindue nummer to.
Det blev sat i ud mod haven og det ser da ikke så skidt ud.
Selv detaljerne tåler et nærbillede.
Vi kunne godt tænke os en fræset inderkant på karmene så der blev fabrikeret to prøve-karme mere før jeg turde kaste mig over det dyre træ. Inden arbejdet for alvor gik i gang havde jeg lavet fire karme og fire sæt rammer.
Jeg var klar til det dyre træ!
Skriv et svar