En genbrugstrappe fra et nedlagt posthus i Stubbekøbing skal tilpasses Stårup Skole. Her gennemgår vi placering, mål, hældning og ønsket om en behagelig ligeløbstrappe.
Huset hvor trappen skal stå er fra 1830 og er opført og brugt som skole frem til 1963. Der har stået en stejl trappe med et 90-grader-sving som vi har taget ned. Vi ønsker en ligeløbstrappe med en hældning der er behagelig at gå på.
Vi har købt en gammel trappe fra et nedlagt posthus i Stubbekøbing. Vi har lidt forbindelser til den del af Danmark og trappen er fra samme periode og har samme lidt "industrielle" look som skolen.Vi vil derfor gerne genbruge så meget som rimeligt af den gamle trappe. Trappen skal spejlvendes i forhold til hvad den oprindeligt er lavet til.
Placering
På billederne nedenfor ses plantegningen for huset – både i 2d og i 3d. På 2d-tegningen er bunden af trappen ved Hoveddøren.


På billede nedenfor har vi hængt et stykke spærtræ op på vægge der hvor trappen skal gå. Noget af den købte trappe ligger på gulvet.

Placering i tal
Af billedet ovenfor ses to forhindringer trappen skal tage hensyn til:
1. Ved foden af trappen ligger indgangen til hustes badeværelse. Trappen kan derfor først starte efter dørkarmen.
2. Elektrikeren har sat el-tavlen under trappen så trappen skal nå op forbi. I værste fald kan vi få elektrikeren til at sænke el-tavlen.
Der er ca 130 cm (ikke mindre) fra trappen hen til el-tavlens første kant. Der er ca 120 cm (ikke mindre) fra gulvet og op til el-tavlens øverste kant. Trappen skal således 120 cm op i luften på 130 cm.
Der er 292 cm fra gulvet og op til overkanten af gulvet på 1. salen.

Den købte trappe
Trappen består af to dele med hhv. 4 trin og 11 trin. Der har været et ekstra trin i bunden hvor startmægleren? har stået. Trappen er spejlvendt således at gelænder og startmægler har været placeret på modsatte side af trappen i forhold til hvad vi har brug for.
Jeg har taget den ene vange af den lille bid af trappen og taget nogle billeder.



Hvert trin måler 26 cm i dybden (på oversiden, undersiden efter runding og ind måler 23,5 cm) og trinnet er 4,8 cm i højden.
Til trappen hører nogle balustre og en startmægler. Dem har jeg også taget nogle billeder af.


Jeg har ikke taget mål af balustre og startmægler.
Selve gelænderet (håndlisten?) er bygget op i to lag hvor den nederste del er fastgjort til balustrene og ovenpå den ligger den anden del af gelænderet. Det har jeg heller ikke taget billeder af.


Skriv et svar