Gamle fotografier fortæller historien om Stårup Skole i Odsherred. Her samler vi de vigtigste billeder og dokumenter, vi har fundet fra skolens første tid og frem gennem 1900-tallet.

Det ældste fotografi af Stårup Skole

Det ældste fotografi, vi hidtil har fundet, viser skolen, før hovedhuset blev forlænget omkring 1898. På billedet ses to vinduer på hver side af hoveddøren, og børnene sidder på legestativerne foran huset.

Manden i det mørke tøj kan muligvis være J.A. Hansen, som var lærer ved Stårup Skole fra 1879 til 1922. Det har dog ikke været muligt at bekræfte hans identitet med sikkerhed.

Ældste kendte fotografi af Stårup Skole før udvidelsen omkring 1898
Stårup Skole, før hovedhuset blev forlænget omkring 1898.

Skolen set fra syd i 1937

Fotografiet fra 1937 viser Stårup Skole fra syd. På dette tidspunkt var hovedhuset blevet forlænget med to spær og havde fået en kvist. Det gamle das i hjørnet findes ikke længere, men ellers kan man genkende mange af de bygninger, der stadig står på stedet.

Stårup Skole i Odsherred set fra syd i 1937
Stårup Skole set fra syd i 1937.

Luftfotografier fra omkring 1950

De følgende luftfotografier er fra omkring 1950. Billedkvaliteten er så god, at man kan studere detaljer som vinduernes sprosser og skorstenenes murværk. Fotografierne er derfor værdifulde kilder, når vi undersøger, hvordan skolen og de omkringliggende bygninger har ændret sig.

Kilder og mere om skolens historie

Oplysningerne er blandt andet fundet hos Odsherred Wiki og Hilsen fra Odsherred. Har du fotografier eller oplysninger om skolen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse den samlede fortælling om Stårup Skole fra 1829 til i dag eller finde flere indlæg i kategorien Skolens historie · 1829–2018.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre fra Stårup Skole

Da vi overtog Stårup Skole i 2018

Stårup Skoles historie i gamle fotografier

Stikledning – vand og strøm

Ølbrygning – 2021