Selvom dette er det første blogindlæg om ølbrygning i Humlehaven har vi faktisk brygget de sidste to sæsoner uden at der er kommet blogindlæg ud af det.
Der vokser en del humle på grunden og den har vi naturligvis forsøgt at brygge med. Sorten er ukendt men hvis en dansk humle ikke lugter af hvidløg skulle den kunne bruges til at brygge med – har vi hørt.
Vi har købt malt hos Maltbazaren i Rødovre. De har et bland-selv-slik-agtigt koncept for malt. Vi har købt ind til 25 liter alm. pilsner og til 25 liter hvor vi blander pilsner-malten med en münchen-2-malt 50-50. Vi har også købt lidt gær – vi tør endnu ikke vildgære vore øl – samt lidt krydderier til blandings-øllen.
I baggrunden er lige skimtes en forvokset kødhakker som bruges til medisterpølse. Det kan være der kommer et blogindlæg om det en dag.
Første skridt i ølbrygningen er rengøring af det vi skal bruge. Generelt er ølbryggere ret hys med hygiejnen men som så meget andet handler det mest om at tænke sig om. Det går tit lidt i selvsving men den vogn skal man ikke hoppe med på.
Efter rengøringen skal der sættes noget vand til opvarmning. Vi har kun to gasplus så derfor varmer 15 liter i den ene gryde og 25 i den anden. Forklaring følger.
Når gryden med de 15 liter når en temperatur på omkring 65 grader tilsættes malten. For at gøre det lidt lettere for sig selv ligger malten i en "pose" der kan tages op – ja, faktisk hejses op!
Malten "koges" ved lige over 60 grader i en times tid. Denne proces, hvor simple den end lyder, kan gøres på et utal af måde. Det er flere metoder til at koge malt end der er mennesker på jorden. Der er mere teori om alverdens enzymer og sukkerarter and de fleste kan overskue – men start med google hvis du vil vide mere om det.
Når malten har stået en time varmes den op til knap 80 grader hvorefter den hejses op over gryden. Der øses 10 liter af det varme vand (også knap 80 grader) fra den anden gryde over malten for at skylle sukker ud. Der er nu 25 liter vand i gryden hvori malten har kogt. Der er 15 liter vand i den anden gryde – så den er klar til at få den anden portion malt i sig (det var forklaringen på de 25 og 15 liter).
Gryden med de 25 liter "malt-saft" (der smager sødt og brød-agtigt) varmes op til 90-100 grader. Når den er varm tilsættes humlen. Men inden det skal vi lige have et par billeder af hvordan humle blev indfanget.
Der bruges ganske meget frisk humle i forhold til den købte pille-humle. Vi brugte 300 gram til 25 liter øl. Humle lægges også i pose så den kan fiskes op når den har kogt længe nok. Vi kom 150 gram humle ned i gryden. Efter en halv time kom vi yderligere 150 gram humle i og kogte alle 300 gram i en halv time. Den første humle afgiver en masse bitterstoffer da den koges en time. Der er dog en masse smag og duft der bliver nedbrudt af den hårde behandling. Derfor tilsættes noget humle senere som måske ikke giver så meget bitterhed men som giver så meget andet.
Denne proces, hvor simpel den end lyder, kan ligeledes gøres på et utal af måder. Igen er der meget teori og mange holdninger. Dem om det – brug google hvis du vil vide mere.
Når humlen er kogt tages den op og den varme væske hældes over i en gærspand hvor låg og vandlås sættes på med det samme. Det er en god ide at hælde væsken over mens den er meget varm. Herved sikres at bakterier i gærspanden, på låget og i vandlåsen bliver dræbt.
Væsken skal nu køle af i ro og mag. Teoretisk set er det et lidt kritisk tidspunkt i processen for når væsken er under 40-50 grader kan der komme fremmede bakterier i den sukkerholdige væske og resultatet af det kan være svært at spå om. I praksis betyder det at væsken skal hældes på gærspanden når den er meget varm så bakterier fjernes – og så skal man ikke gå og lette på låget for lige at kigge til det. Lad den stå til den er stuetemperatur med låget på og vand i vandlåsen.
Når væsken er kølet af lettes låget forsigtigt (for første gang!) og gæren tømmes ned i gærspanden. Ingen omrøring eller andet tingeltangel ned i væsken – bare på med låget. Gæren skal nok fordele sig.
Efter 1-2 dage begynder vandlåsen og boble og efter 14 dage kan de fleste øltyper komme på flaske. For at få brus i øllet kommes der 180 gram sukker (opløst i lidt vand) i hver spand. Når øllet tappes på flaske vil der således være lidt ekstra sukker til gæren. Da kapslen er lufttæt vil den producere CO2 blive fanget i flasken. Hvis man ønsker en øl med mindre brus kan man bruge mindre sukker. Jeg vil ikke anbefale mere end de 180 gram pr. 25 liter da øllet skummer over når kapslen tages af.
Når øllet er kommet på flaske skal det stå yderligere 14 dage – gerne ved stuetemperatur.
Hvis du kan bage en kage kan du også brygge øl. Og hvis man ikke brygger 50 liter, men måske kun 10, kan de klares på et par timer ved køkkenbordet.
Skriv et svar