Renoveringen af Stårup Skole krævede et nyt betongulv og omfattende arbejde med det gamle kampestensfundament. Her følger processen fra sætningsskader og udgravning til isolering og støbning.

Billedet viser en 3d tegning af skolen hvor de vigtigste fundamentskader er markeret med hhv. A, B, C og D.
A, B og C hænger sammen således at skaderne B og C er opstået i kølvandet på A. Skaden A er opstået ved at husets gavl arbejder sig væk fra huset. Gavlen synker (umiddelbart) ikke men bevæger sig væk fra huset. Ser man ned langs gavlen kan man tydeligt se at gavlen buer ud.

Billedet viser de sætningsskader der er opstået i kølvandet på gavlens flugt fra huset. Skaderne er ikke i selve gavlen men lige “rund om hjørnet” markeret med B og C.
Der er efterfølgende opstået en del tvivl om gavlens tilstand og oversagen til sætningsskaderne. Flere forskellige fagfolk har givet deres mening til kende og der er udbredt uenighed. Vi hælder til at selve fundamentet ikke har rykket sig specielt meget og sætningsskaderne skyldes at hjørnet på gavlen har sat sig.
Videoen viser gavlen set indefra.
Billedet viser sætningsskaden D. Det kan anes at fundamentet slår en bue nedad lige til venstre for ventilationsristen.

I en prøvegravning fra hovedhuset foretaget i hjørnet ud mod gården er der gravet ned i ca. den dybde hvor vi kom under fundamentet. På billedet kan der ses en del rødder fra det store lærketræ ved indgangen. Hullet er ca. 1 meter dybt.

I modsatte side tæt på døren mod haven gravede vi ligeledes ca. 1 meter ned og konstaterede at der stadig var fundament.

Der er blevet gravet en del sand ud i forbindelse med drivhusbyggeriet. Inden vi gik videre med graveriet fik vi besøg af vores fagmand. Vi skulle have clearet fremgangsmåden og hvor dybt vi turde grave. Vi satte håndfuld soldater godt fast og påbegyndte den egentlige udgravning.

Det blev til en del sand der i første omgang er hæld ud af vinduet i gavlen.

Efter en weekend med ganske meget fysisk arbejde er hele gulvet gravet ned i 55 cm. Næste skridt er at kanterne skal støbes op så de står godt fast.

Her er nogle billeder af det endelige resultat inden vi begyndte at støbe op.
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i009.png]
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i010.png]
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i011.png]
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i012.png]
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i013.png]

Efter udgravningen har vi støbt en “beton-bjælke” op mod indersiden af fundamentet. for at “erstatte” det materiale der er gravet ud. Bjælken varierer i tykkelse alt efter kampestenenes placering. Den øvre del af kampestensfundamentet vil vi støtte ved at kaste beton ind mellem stenene.
Her ses betonbjælken ud mod syd-haven. Der skal skæres en del sten af for at forhindre kuldebroer. Vi vil helst ikke have kontakt mellem fundamentet og det støbte gulv.

Isoleringen vil vi lægge i to lag med et overlap ud over den støbte beton-bjælke. I mellemrummene mellem kampestenene i “laget” over betonbjælken skal der kastes beton ind. Det gøres for at holde på stenene samtidig med at vi kommer “så tæt på” som muligt og derved får mere flamingo og mindre kuldebro.

I påsken 2020 fik vi gravet det sidste ud (hvilket viste sig at være 5 kubikmeter) og nivelleret. Stor tak til en rotationslaser, et vaterpas og en pladevibrator.
Her ses udgravningen til skorstensfundamentet og den bærende væg ned gennem huset. Hullet på langs er ca 30 cm dyb og skal gå hele vejen ned gennem 2/3-dele af huset. Skorstensfundamentet måler 100×130 og er ligeledes 30 cm dybt. Der skal bygges op med leca-blokke så skorstensfundamentet går op gennem isoleringen.

Her ses det hele lidt fra oven.

Efter besøg fra vores fagmand blev skorstensfundamentet noget mindre men vi forøgede tykkelsen på betonbjælken med 10 cm. Ud over det var vi ganske enige om fremgangsmåden.

Betonblanderen er møjsommeligt kæmpet sig igennem 5-8 kubikmeter støbemiks og selve fundament-konstruktionen begynder at tage form. Vi har sat 4 armeringsjern lodret op som skal bruges til at armeret skorstenen.

Alt imens vi har støbt fundamentet har der også været tid til at tage et kig på de grimme sætningsskader i facaden ude ved gavlen.
Vi havde besøg af vores fagmand et par dage og vi lagde hårdt ud med at fjerne alle de mursten der var berørt af sætningsskaden.

Det blev ganske svært at undgå gennemtræk.

Vi fjernede et par store sten i fundamentet og gravede ned til fast grund. Hullet blev fyldt med beton og jern.

Af æstetiske årsager satte vi et par flade sten op på ydersiden af fundamentet. På indersiden stillede vi en træplade der “fangede” den betonbjælke vi har støbt langs det øvrige fundament

Den betonbjælke vaterpasset ligger på er en del af både den betonbjælke der er støbt hele vejen rundt men også af den betonklods der er støbt ned i jorden. Det skulle gerne få det hele til at stå nogenlunde fast.

Dagen efter havde fundamentet fået tid nok til at vi kunne begynde at stille mursten over på det. Vi brugte de samme mursten som vi havde pillet ned og murede med samme teknik som der er benyttet i resten af huset. Vi har brugt en kalk-mørtel uden cement jeg var heldig at finde en forhandler af i Holbæk.

Efter 4-5 dage var muren genopbygget og klar til 200 år mere.

Efter det lille sidespring med muren brugte vi et par dage mere på fundamentet.
Vi har købt to skorstenselementer på Den Blå Avis så vi kunne placere skorstenen og derefter den bærende væg. Vi støbte en forhøjning til skorstenen for at kunne sætte det første element i den våde beton. Igen tak til rotationslaseren.

Vi murede op med leca-sten så den bærende væg står direkte på fundamentet og ikke på flamingo. De halve leca-sten der står med jævne mellemrum er der hvor vi skal have vores bærende stolper stående. De kommer op gennem betongulvet så vi kan have soldater på dem mens vi støber gulvet.

Efter underlaget var blevet vibreret og afrettet kunne vi lægge det første flamingo. Der var lidt kø hos kloakmesteren så vi startede i den halvdel hvor der ikke skal være afløb. 99% af tiden bruges på de flamingostykker hvor kampestensfundamentet kræver at flamingoen skæres til i hånden.

Vi havde forskellige løsninger i spil i forbindelse med kantisoleringen. Vi valgte at støbe “forbi” lysningerne og trække isoleringen helt op. For at støtte kantisoleringen på bagsiden blandede vi leca og cement og lagde ned langs kanten.
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i031.png]
Det endte med at se nogenlunde ud som på billedet. Vi fik lavet to afløb i køkkenet så hvis vi en dag vil have en køkken-ø med vask så er der et afløb klar. Det ekstra afløb blev noget uventet løsningen på et andet problem -vi har nemlig installeret et wc på det ekstra afløb som vi kan bruge mens vi river det gamle badeværelse ned og får bygget et nyt.
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i032.png]
Vi har påtaget os en del hård arbejde og er som regelt glade for det men jeg vil anbefale at få beton til gulv leveret med bil. Resultatet bliver godt, man skal ikke blande 5 kubikmeter beton og det taget 1 time.
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i033.png]
Man skal naturligvis regne rigtigt så der ikke mangle en halv kubikmeter når bilen er tom …. men det gjorde vi heldigvis osse. Tak matematik.
Således blev betongulvet færdig i denne del af huset – helt uden (væsentlige) kuldebroer.
[Billede kunne ikke hentes fra hjemmesiden: c05_p02_i034.png]
Når gulvet er tørt skal vi bygge en midlertidig væg og flytte alle installationer, møbler og brændeovn fra skolestuen til det nye rum.


Skriv et svar